Tilbage til billeder

 

Tirsdag den 24-7 2012

 

Op kl. 0800. ned og spise morgenmad på restauranten ved siden af hotellet. 39,46 dollar alt inkl. Godt mætte var vi klar til at komme af sted til Alcatraz. Først skulle vi finde en bus vi kunne køre med ned til havnen, det lykkedes, men det var en meget gammel en vi havde fået fat i og jeg tror vi kunne have gået lige så hurtig, men vi var fremme i god tid. Medens vi stod i kø var der pludselig nogen der snakkede til os, det var vores bekendte fra hotellet i Yosemite nationalpark. Jo vi stod i kø sammen med dem, det var nu meget hyggeligt at gense dem. En fantastisk tur til Alcatraz, meget informativ og meget spændende tur rundt i fængslet med høretelefoner så vi blev guidet igennem det hele. Tilbage på fastland skulle vi finde et sted at få lidt at spise inden vi skulle videre. Det blev på ”Johnny Rockets” hvor vi fik burgere og en kyllingesalat til 27,40 dollar alt inkl. Så skulle bussen findes som kunne transportere os ud til Golden gate bridge. Det lykkes også, og hvilken oplevelse at se broen og gå tur på dette fantastiske bygningsværk, som har 75 års jubilæum i år. Den har gjort det godt i alle disse år og er utrolig befærdet i dag. En god oplevelse at se broen. Så var der afgang til næste ønske. Twin Peaks. Først en lang køretur med bus, hvor vi skiftede flere gange for at komme derud.  Da vi var fremme var det hunde hamrende koldt og vi skulle gå et temmelig langt stykke for at komme derop. Da vi nåede toppen var der næsten ingen udsigt over byen så det var bare ned igen og finde en bus tilbage til byen. Efter lidt bøvl med at finde ud af hvordan vi skulle komme tilbage sad vi endelig i bussen igen, på vej tilbage til selve byen. Klokken var nu ved at være temmelig meget over almindelig spisetid, så vi spiste aftensmad samme sted som vi havde fået morgenmad, lige ved siden af hotellet. Jeg tror vi var færdig med at spise ca. 2200. 44.35 dollar alt inkl. Nu var vi faktisk ved at være temmelig møre, men der var jo heller ikke langt til vores værelse. Op og lave en kop kaffe og få alle dagens strabadser skrev ned og nu er det sengetid.