Tilbage til billeder

Fredag den 20-7 2012

 

I dag sov vi længe. Op kl. 0900 og morgenmad på hotellet. Kæmpe buffet med alt hvad hjertet kunne begære af morgenmad. 16 dollar pr mand altså 51,89 dollar for morgenmad inkl. tax. Kl. 1100 tjekkede vi ud, og så var der afgang mod Death Valley. På vejen var vi inde og tanke for tredje gang. 50 dollar tankede vi for og ingen ved rigtig hvor meget vi fik på. Frokost blev indtaget på hotelværelset med nogle skiver brød og noget skinke. Det var meget varmt i Las Vegas, men det er intet at regne for Death Valley. Hold dog helt kaje hvor er her varmt 45 grader i skyggen, hvis man ellers kan finde et sted med skygge. Årets højeste temperatur er målt til 54 grader, det er ikke bare varmt, det er alt for varmt og især når man som jeg trives bedst ved 18 graders varme. Death Valley skulle opleves og ses så der var afgang ud i området for at opleve. Hold dog op hvor er her flot og anderledes. Det er svært at beskrive, men billederne viser en del om det. I bunden af Death Valley har der engang været en stor saltsø, men af den er der nu kun nogle få dråber vand tilbage og resten er en stor saltslette. Da vi stod ved saltsletten var vi ca. 86 meter under havoverfladen. Vi var tilbage ved hotellet ca. kl. 2030 fra vores ekspedition så vi var ved at være godt sultne og fik aftensmad ved hotellet. En ganske udmærket aftensmad for 49,75 dollar inkl. tax. og drikkepenge. Det skal lige tilføjes at frokosten som bestod af et brød og en pakke sandwich skinke blev betalt med 10,04 dollar, altså ca. 60 kr. for et franskbrød og lidt skinke. Jeg tror varmen er gået dem til hovedet. Britta har fødselsdag i dag, så det blev fejret med lidt vin og øl efter aftensmaden. 8,8 dollar for en øl og to glas vin.