Tilbage til billeder

 

 

Onsdag den 18-7 2012

 

Op ca. 0730 og morgenmad på hotellet, ikke dårligt med æg og bacon og lidt pølser og en god kaffe. Afgang mod Zion nationalpark ca. 0930. En stor oplevelse at køre ind i området og en fin tur rundt i området med shuttle bus og ganske gratis køretur da vi jo har vores parkpas.

Vi er nu på vej til Las Vegas, eller rettere sagt mod Hoover Dam. Der er for øvrigt særdeles varmt i området, men det er ok. Da vi havde kørt et stykke tid og var ved at blive sultne kørte vi ind og handle og hvad stod der ved forretningen? Jo, en hel flok unge mennesker som vaskede biler for 4 dollars stykket, så vi fik lige vaske vores bil så vi er anstændigt kørende igen. Maden blev indtaget på en tankstation hvor vi kunne komme ind i skyggen og holde medens vi spiste. Hoover Dam er et fantastisk bygningsværk og vildt imponerende som bygningsværk og kraftværk.

Så var der afgang mod hotellet, men det var lidt problematisk, for GPSen ville ikke anerkende adressen, kun gaden. Det var dog ikke et problem at finde den, men virkeligt et problem at finde et sted at parkere indtil vi fandt ud af at hotellet havde et helt parkeringshus vi kunne benytte.

Sulten var ved at melde sig igen, men denne gang blev det en af hotellet madsteder der måtte holde for med lidet nem mad. Cecilia fik fra MC Donald til 7,99 og Britta og jeg fik fra Quiznos  til 18.34 dollars. Efter lidt gåen rundt til forskellige hoteller og indkøbssteder var der kaffe og varm chokolade fra Starbuck til 10,38 dollar, jo kaffen er ikke gratis, men alt i alt en god og begivenhedsrig dag.