Tilbage til billeder

 

Fredag den 13-7 2012

 

Første morgen i USA. Op kl. 0700, for vi skulle jo mødes med agenten kl. 0800 i lobbyen. Efter snakken med Marc og lidt gode råd var det på tide at få noget morgenmad. Det blev fra Starbuck på hotellet, hverken billig eller særlig sund morgenmad, men det skulle være nemt så vi kunne komme videre. Der blev pakket sammen og vi kørte mod Santa Monica og fandt det og fik bilen parkeret. Så var det ellers rundt og tage billeder og opleve stemningen. Efter et par timer her fortsatte vi mod Laughlin som var dagens mål. Frokosten blev indtaget ved bagagerumsklappen efter indkøb i et supermarked vi var meget imponeret af. Frugt og grønt afdelingen var kæmpestor og alt var sirligt anbragt og stablet, virkelig indbydende. Alt i kager og lagkager kunne der købes, smukt dekoreret. Vi købte 4 store kager(cookies) i skrappe farver(pink, grøn, gul og orange), men de var så søde at de næsten ikke var til at spise. Vand og diverse andre ting blev indkøbt. Vi var i Laughlin midt på eftermiddagen og fik tjekket ind på hotellet og fandt værelset på 18 etage. Der var godt nok langt ned når man kikkede ud af vinduet, men en fin udsigt. Om aftenen spiste vi på hotellet. Britta og jeg fik en tre retters menu og Cecilia fik en burger menu.